Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Johan Kolstrup i Thisted Musikteater

8. maj fra 20:00 - 22:00

Køb billet

 

S O M   E N   E N G E L S   H V I S K E N   I   Ø R E T    . . .

Når Johan Kolstrup, den 5. marts, udgiver sin første dansksprogede plade “Frk. Andersen & motorcykelracet”  indeholder den ud over de fire radioaktuelle singler MotorcykelkapløbAnnaTil en Veninde og Hvad sku’ jeg ellers? også Lige om lidt!, som er den femte og sidste single fra pladen. Strygerne på sangen er arrangeret og spillet af Davide Rossi kendt for sit arrangement af strygerne til Viva La Vida med Coldplay. Sangen er skrevet sammen med Astrid Cordes fra hedengangne Shy Shy Shy og er som resten af sangene på pladen produceret af Noah Rosanes (Nelson Can) og mixet af Carsten Heller.

”Frk. Andersen & motorcykelracet” er den foreløbige kulmination på Johan Kolstrups formative og musikalske rejse, der startede i hjembyen Skive. Her trådte Johan Kolstrup sine musikalske barnesko, da han som 12-årig skrev sine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld. Han indspillede i 2014 sit engelsksprogede og anmelderroste album “Ruffled Feathers” i Berlin. De lyse nætter og den nordiske melankoli trak dog den unge Kolstrup tilbage til København, hvor han nu har genopfundet sig selv som en dansksproget, eftertænksom trubadur med masser af lag på den modnede personlighed og masser på hjerte, som blot venter på at blive delt med hans publikum.

Detaljer

Dato:
8. maj
Tidspunkt:
20:00 - 22:00